24-årig i cockpittet til Danmarks største orgel

24-ÅRIG I COCKPITTET TIL DANMARKS STØRSTE ORGEL

af Jørgen Steens, Kristeligt Dagblad, 17.10.07

Kristian Krogsøe har en teori om, at en del unge ikke er så vilde med klassisk musik, fordi de ”ikke kan mærke bassen i maven” på samme måde, som når de elektriske forstærkere får fuld decibel.

– Men det er ikke noget problem i Århus Domkirke, tilføjer han med et skævt, drenget smil og sender et lavfrekvent brøl fra orgelpiberne ud i kirkerummet, så luften dirrer og støvet letter.

– Mange af mine jævnaldrende synes også, at det med orgelmusik er noget støvet noget. Det må vi jo så prøve at få gjort noget ved, tilføjer han, mens den sidste efterklang af bastonerne dør hen, og et ældre ægtepar nede i kirkeskibet genvinder fatningen.

Kun 24 år gammel har Kristian Krogsøe sat sig i cockpittet til Danmarks største orgel. Med sine fire manualer, pedalklaviatur og stribevis af registerudtræk til begge sider ligner det mest af alt instrumentbrættet til et større rutefly. Et musikalsk ingeniørværk i kæmpestørrelse med 89 registre, eller stemmer, fordelt på hovedværk, positiv, svelleværk, kronpositiv og pedal.

Det var i første omgang orglets komplekse mekanik og teknik og muligheder, der tiltalte ham, da han i 7. klasse begyndte at gå til orgelundervisning.

– Dette at komme til at betjene så stor en maskine, som man ene mand kunne få til at sige så utroligt mange lyde og simulere et helt orkester, forklarer den nye domorganist i Århus, der den 1. oktober er tiltrådt sit nye embede, som han overtager efter Anders Riber, domorganist i Århus gennem 34 år.

I forhold til det kæmpeorgel, han nu skal være kaptajn for, syner den nye domorganist ikke af meget, men man skal ikke lade sig narre af hverken det drengede udseende eller alder. Kristian Krogsøe tog i 2006 diplomuddannelse ved Det Jyske Musikkonservatorium i Århus med højeste karakter og studerer i solistklassen ved Universität der Künste i Berlin. Bag sig har han en stribe masterclass-kurser, priser og studielegater, og han har givet koncerter i Edinburgh, Dublin, London og Berlin, hvor han tidligere på året blev udvalgt til en debutkoncert i Berliner Dom. Embedet som domorganist i Århus er hans første, men han har under studietiden fungeret som vikar for organisterne ved de århusianske kirker og givet koncert på domorglet. Det var også her, han aflagde sin endelige eksamen ved musikkonservatoriet.

– Det er virkelig et privilegium at komme til at spille på et orgel af den karat, fastslår han. Et orgel, der ikke alene udmærker sig ved sin størrelse, men også ved sine mange muligheder. Ifølge Kristian Krogsøe er det ikke blot det største, men også et af Danmarks mest alsidige.

– Der findes ikke mange andre orgler i Danmark, hvorpå musik fra så mange forskellige perioder klinger så godt i et og samme instrument, som tilfældet er for orglet i Århus Domkirke.

Instrumentet, der gemmer sig bag den oprindelige facade fra 1730, har været ombygget flere gange – i slutningen af 1920’erne af det danske orgelfirma Frobenius – og blev i 1981-83 ført tilbage til sit symfoniske klangbillede fra 1927, samtidig med at man bevarede den klarhed i tonebilledet, som blev opnået, da orglet i 1958 blev ”barokiseret”. Deraf alsidigheden.

Kristian Krogsøe er vokset op med folkekirke og klassisk musik, søn af provst i Aalborg Søndre Provsti, Peter Anton Krogsøe, og ud af en musikalsk familie, og når han i dag sætter sig til orglet, så er noget af det, der fascinerer ham, dets århundredlange historie som instrument.

– Det er som at sidde og se et helt verdenshistorisk forløb passere forbi, når man dykker ned i orgellitteraturen, mener han, og ikke mindst de seneste årtiers forskning har givet nutiden en stor viden om den historiske opførelsespraksis. For eksempel hvilke orgler Bach har kendt, og hvordan han har registreret og spillet. Samtidig har mange organister fået en meget større interesse for en historisk informeret tilgang til fortolkningen af et givent værk.

– I dag har vi den historiske bevidsthed med, men samtidig jo også hele den senere udvikling i musikhistorien, og vi hverken kan eller skal forsøge at spille, som Bach gjorde det, understreger Kristian Krogsøe. Vi tilhører en generation, som også har hørt jazz, The Beatles, rock og pop, og det kan man selvfølgelig ikke bare udelukke.

Selvom man gør et helhjertet forsøg på at sætte sig ind i, hvordan Bach ville have spillet sine egne værker, så er sandsynligheden for, at resultatet kommer til at lyde præcis, som hvis Bach spillede det, praktisk talt ikke-eksisterende, tilføjer Kristian Krogsøe.

– Hvis du sætter to organister med den samme viden til at spille det samme stykke, vil man altid stadigvæk kunne høre forskel – endda store forskelle. For vores personlighed spiller med i fortolkningen. Heldigvis, for ellers ville det jo være kedeligt.

Johann Sebastian Bach – 1685-1750 – er toppen, også når en 24-årig domorganist skal sætte sin personlige hitliste op.

– Det er han i det hele taget, men ikke mindst som organist kan man ikke undgå at få et nært forhold til Bach. Hans musik bliver man aldrig færdig med. Hvis jeg bare skulle have en enkelt komponists musik med til den så berømte øde ø, så blev det Bachs.

Samtidig, tilføjes det, bliver der fortsat skrevet masser af god orgelmusik. En af de største bidragydere til orgellitteraturen i det 20. århundrede var den franske komponist og organist Olivier Messiaen (1908-1992), mener Krogsøe. Han fornyede orgelmusikken med nye tonearter, rytmer og direkte inspiration fra fuglenes sang.

Kristian Krogsøe har altid været mest til klassisk, men det ligger ham meget på sinde at understrege, at han ikke anser klassisk musik for ”finere” end den rytmiske.

– Jeg synes som oftest, den klassiske er bedre. Den rytmiske musik er imidlertid også vigtig og har bestemt sin berettigelse, men med en efterklang på 10-11 sekunder, som vi har i Århus Domkirke, egner rummet sig nu altså mere til et stort orgel end elektrisk guitar, fastslår han.

Et orgel med meterhøje piber til den store akustik og den spinkle organist.