Fornuft og følelse

FORNUFT OG FØLELSE

af Thomas Agerfeldt Olesen, Aarhus Stiftstidende, 18.01.08

Det var en begivenhed af de store, da 25-årige Kristian Krogsøe afholdt sin tiltrædelseskoncert som ny domorganist i Aarhus.

Selv om man mærkede et ungt og romantisk (!) sind, både i fortolkning og i valget af værker, så var der lige netop den dosis af professionel distance til musikken, jeg mener er forudsætningen for optimal musiceren. Tiltrædelseskoncerten indeholdt ikke værker fra den barokke orgeltradition, og det synes jeg på en måde tjener Kristian Krogsøe til ære: Han gav os den musik, som det store orgel virkelig kan. Først den teknisk uhyre vanskelige, nærmest Wagnerske orgelsonate af Julius Reubke. Med “Wagnersk” mener jeg det stadigt foranderlige, kromatikken, stærke modulationer, og harmoniske udviklinger.

Som elev af Franz Liszt er hans musik eksponent for en følelsesfuld uro, men Kristian Krogsøe formidlede det religiøst inspirerede værk med en detaljerigdom, uden hvilken det kunne være blevet kvalmende. Registreringerne  bidrog væsentligt til klarheden, og var i lange stræk tilbageholdt og blød. Godt i forhold til rummet, der efter min mening ikke forliger sig med for skarpe registreringer.

Bl.a. derfor blev de komplicerede stemmeføreinger til at forstå. Ægte fransk i sin farverigdom var Duruflés “Prelude”, der besidder den monumentalisme, som er karakteristisk for flere franske orgelkomponister. At det blev formidlet mere farveladeagtigt end Reubke, finder jeg helt acceptabelt.

Jean Guillou (1930-) var et nyt bekendtskab for mig, og værket virkede råt, ferskt og egentlig ikke særlig fransk, hvis man sammenligner ham med de nyere franske komponister. Tonen var modernistisk, og det kan være svært i et kirkerum. Men værket blev formidlet igen med en forbilledlig klarhed og præcision, så dets tendens til “vildtvoksethed” og voldsomhed aldrig kammede over. Derved vandt værket i styrke.

5 af 6 stjerner.

Værker for orgel af Reubke, Duruflé og Guillou. Århus Domkirke d. 16. januar 2008.